København er rig på hyggelige hoteller, og mange af dem har til huse i skønne, restaurerede bygninger, som er fyldt med atmosfære og sjæl. Tænk bare på Hotel d’Angleterre, som blev genåbnet for få år siden efter en kæmpemæssig istandsættelse, Admiral Hotel, som ligger i et smukt, gammelt pakhus nær Nyhavn, eller det nye hotel, som netop er åbnet i det gamle hovedpostkontor ved hovedbanegården i København.
Der er mange muligheder for at finde stemningsfyldt overnatning, hvis det er det, I er på jagt efter.
Leg turist i din egen by
I disse måneder er det på grund af udbruddet af Coronavirus meget begrænset, hvor meget vi kan komme rundt til andre lande, så det er for en periode slut med weekendturen til Paris, Firenze eller London. Men hvad så med at prøve at være turist i eget land – eller egen by ligefrem, hvis du og familien til daglig bor i København?
Det kan være en herlig oplevelse at tage på hotel en weekend i den by, man bor i – fri for huslige pligter og kun med øje for at få en god oplevelse sammen.
Hvis I vælger et af de hyggelige hoteller i centrum af København, er I tæt på alle begivenheder i den smukke gamle hovedstad, der er unik med sine lave, hyggelige huse og gamle gadebilleder, hvor der nok er sket forandring, men hvor bystyrerne gennem tiden også har gjort en indsats for at bevare.
Tag ud at spise på en dejlig restaurant og glæd jer over, at der ikke sker noget ved at tage et ekstra glas til maden. For I skal ikke køre i egen bil hjem, men kan bare spadsere hen på jeres hotelværelse, nu hvor I leger turister i jeres egen by. En weekend på hotel i København er også den ideelle ramme for en tur i en af de smukke parker eller for et besøg på et af de mange museer eller gallerier.